#40 Jeg gjorde det!
3969 km, 241 timer i sadlen og 53.757 højdemeter.
Jeg trak i cykelbukserne for sidste gang efter 40 dage i streg. Hotelværelset i Algeciras var uden aircondition, så jeg kunne slet ikke vente med at komme afsted.
Jeg trillede ned på en lille kaffebar, hvor jeg fik lidt at spise, så jeg kunne klare de sidste 25 km.
Der er kun én vej ud til Tarifa fra Algeciras – og den er stor. For at undgå et helt stort motorvejskryds i udkanten af Algeciras, så kunne jeg dog cykle ud gennem et rigtigt spændende kvarter. Det lignede nærmere et sted i Sydamerika end i Spanien.
De 25 km var 12,5 km op og 12,5 km ned. På toppen fik jeg endnu en kop kaffe. Jeg var kommet afsted i god tid, så havde lidt tid at slå ihjel. Jeg havde en aftale med Cecilie og hendes forældre om at komme trillende ind i Tarifa kl. 12, og jeg glædede mig til at blive taget imod og dele momentet med dem, så det var ikke noget problem at vente lidt.
Jeg kom afsted igen, og så fløj jeg ellers bare ned ad. På nedkørslen blev al trafik ledt gennem en politikontrol, hvor politiet havde det helt tunge skyts med. Heldigvis var det heller ikke en sektion svinet og jeg ikke kunne klare.
Endelig ramte jeg Tarifa! Stor by med gang i den. Jeg fik mig kringlet igennem og kom ned til molen på havnen. Her spottede jeg Cecilie og hendes forældre, og trods de mange mennesker så havde de sørget for at markere målstregen med et rødt bånd de holdte op – super fedt og så dejligt at se dem igen!
Der blev givet kæmpe krammere og så viste det sig at min familie var med på video direkte fra festivals-morgenbordet hjemme i Danmark. Det var også helt fantastisk at kunne hilse på dem i det store øjeblik.
Herfra skulle det bare fejres. God frokost sammen med Cecilie og hendes forældre, og så skulle Cecilie og jeg have en overnatning på hotel, så vi virkelig kunne fejre det med drinks, pool og festmiddag.
Men det var så det! Efter 40 dage med mange op og nedture, så står jeg i Tarifa. Mine forældre, som har været med igennem alle mine op- og nedture, beskrev meget godt turen i en besked i morges:
“Det var hårdt. Det tog tid. Det krævede engagement. Det krævede viljestyrke. Du skulle tage sunde beslutninger. Det krævede, at du ofrede dig. Du pressede din krop til noget nyt. Der var fristelser – men vi lover dig, når du når dit mål, så har det været DET HELE VÆRD!” – Mor & far.
Tak
Jeg vil gerne starte med sige tak til alle dem som har læst med her på “bloggen”. Det har været en god måde at reflektere over dagene og det har givet mig motivation, at der har været nogle der har fulgt med – og så endda støttet med en kop kaffe en gang imellem! ☕
Et specielt tak skal også lyde til mine forældre og min dejlige kæreste, Cecilie, som har været god til at støtte mig og give mig mod på at klare dagens udfordringer. Derudover har min copilot, aka min far, været en kæmpe hjælp og jeg havde aldrig klaret turen uden hans hjælp med at analysere næste dag på cyklen. Hvis jeg ikke havde været klar over dagens udfordrende sektioner, så ville jeg ikke have haft hovedet med. Det har været vigtigt at være mentalt forberedt på hårde stigninger eller hike-a-bike sektioner.
Nu må vi se hvornår og hvor næste tur bliver. Ses!
