#39 Sidste hele dag
Det er smart at man kan tørre tøj om natten hernede sydpå. Så mig i rent og tørr cykeltøj, og så var det ellers bare afsted. Op og ned de første 30 km ind til jeg nåede byen Gaucín – virkelig flot bjergby! Her kunne jeg spotte de første britiske turister, mens jeg nød morgenkaffen og en toast.
Herfra bevægede jeg mig hurtigt 600 hm ned, og så var det ellers bare lange flade strækninger med små bump. I dag har jeg ikke tænkt over at ligge og kontrollere pulsen, så har kørt med “hovedet under armen” – nu kan det være ligemeget at gå kold.
Meget af dagen stod på hovedvej eller små landeveje – ikke så meget trafik heldigvis. Havde lige 8 km på grusvej, og det var klart det fedeste af dagen. Her var der et lille flashback til Jura-bjergene i Frankrig/Schweiz, da jeg skulle gennem et ko-hegn lavet af pigtråd og pinde.
Fik en god frokost ved en lokal restaurant hvor de lokale sad og spillede kort. Hygge. Herfra var det ellers bare mod storbyen Algeciras. Min copilot (aka far) og jeg kigget meget på hvordan man lige kommer derind, og man skulle lidt en omvej for at kunne komme over en flod. Det lykkedes heldigvis rigtig godt, og jeg kom ind ad de helt små veje.
Tæt på Algeciras begyndte der at være storke overalt. Der var en rede i hver elmast. Vil skyde på at jeg har set 30-40 storke i dag. 30 af dem på 2 km.
I Algeciras fik jeg tjekket ind på det billigste hotel jeg kunne finde. Fint nok til sådan en simpel bikepacker som mig. Det var midt i centrum, så gode restaurant-muligheder til om aftenen.
I morgen er dagen. Dagen hvor jeg kommer i mål. Dagen hvor jeg skal genses med Cecilie. Jeg kan ikke forstå hvad det er for en tur jeg har været igennem – så mange oplevelser. Er så glad for at kunne fejre det med Cecilie og at vi har arrangeret et ophold i Tarifa.