#12 En tilfældighed som medfødte nye muligheder
En kold og mørk morgen. Alle mine enheder var gået tør for strøm – selv telefonen. Ret kritisk når jeg alene. Måske dumt at lave billeder, se tour og aften-tour i går.
Da det så lidt gråt ud og jeg ingen læ havde omkring vindmøllen pakkede jeg hurtigt sammen og trillede de første 20 km ind til Kaiserslautern, hvor jeg fik loadet svinet og mig selv med noget morgenmad. Café’en ville ikke lade mig lade mine enheder – dårlig stil – men så fandt jeg en ledig kontakt i foyeren.
Tre kopper cappuccino senere og jeg trillede videre. Tak for støtten på BuyMeACoffee forresten – nu er det jo også fint kun at give en 😉.
Efter min lange pause bød vejret på smådryb og ruten bød på en ordentlig stigning! På toppen af den fik jeg nogle hurtige madder.
Da jeg ellers var ved at være klar til 20 km nedkørsel på MTB-track kom jeg i kontakt med Karina og Claus (Jonas Vingegaards forældre) – de var lige i røven af mig med fuld autocamper setup. Da mine forældre passer deres hund i disse dage, havde de fundet ud af at jeg var i det område de skulle ned i.
Så jeg fløj ned ad sporet og mødtes med dem i bunden. Her valgte jeg at tage en hygge dag med dem og komme nogle kilometer frem samtidig – helt perfekt. Så ind på en snusket campingplads lige ved ruten 150 km længere fremme, vaske tøj og så ned og spise på torvet i den lokale by – i Frankrig! 🇫🇷
Ikke nok med at Karina og Claus var i samme område som mig, så flasker det hele sig også med at Tour-feltet triller forbi 60 km inde på morgensdagens EDT-etape (min rute). Bliver vildt!