#16 Schweiz

Efter en god nat i en almindelig seng bød de første 30 km på en lille stigning og så ellers en lang cykelsti på en nedlagt jernbane med et svagt fald – i medvind!

I byen Pontarlier fik jeg købt en ny gas-flaske og loadet op på mad. Cyklede lidt videre og holdte frokostpause inden jeg bevægede mig ind i de schweiziske bjerge. 

Inde i bjergene var der fuld gang i marker med køer, og jeg skulle igennem en masse bomme. Nogen luksus med håndtag andre var lavet af pigtråd, hvor der var lavet et lille hul ved siden af til gående. Dog lige smalt nok til et loadet svin.

Den sidste bom for i dag var grænsen ind til Schweiz. I Schweiz kørte det stille og roligt på hårdt grus eller asfalt. Da jeg kom forbi en lille hytte, så valgte jeg at slå lejr der for natten. #nemt

Er spændt på i morgen og hvad ruten bringer. Synes at have set at nogle af de næste kringlede veje ikke er så nemme.