#15 En overnatning ved en fransk familie
Oplevelsen med at gå æskekold i forgårs, som gjorde jeg slet ingenting kunne i går, sad stadig i mig. Jeg var ret nervøs for hvad ruten bød på for dagen. Hvis den fortsatte som de sidste 150 km, så ville jeg få det rigtig svært fysisk – og mentalt. Kan godt mærke at jeg ikke har været indstillet på at skulle klare skærene alene.
Højdeprofilen bød på 30 km rullende bakker og derefter nogle lede stigninger. Jeg ved dog ikke om underlaget er asfalt, grusvej eller vandresti – det betyder rigtig meget!
De første par kilometer går rigtig godt og jeg får tanket vand første gange ved en fontæne. Her møder jeg en ældre mand som er på en 3-4 måneders vandretur. Han går omkring 25 km om dagen. Led nok.
For første gang oplever jeg at ruten er totalt væk for mig. Kunne ikke finde noget der lignede en sti i buskadset, så måtte vende om og tage en asfalterede cykelsti som gik parallelt med. Her kunne man måske godt bare have lagt ruten. Cykelstien gik langs en flod og det myldrede med touring-cyklister! De kommer frem nede på de nemme veje 😉
Stigningerne var på asfalt – hallelujah, og jeg fik lidt motivation igen.
Kort efter frokost fik jeg næseblod.
Senere ramte jeg Orchamps-Vennes, og det var tid til aftensmad. Jeg havde forsøgt det meste af dagen at ramme restauranter, men fordi det var søndag, havde selv de også lukket eller åbent på skæve tidspunkter. I Orchamps-Vennes var der dog et pizzaria åbent, hvor jeg kunne sidde inde.
Jeg fik lige hurtigt nok bestilt en pizza, og det var så en med ansjoser og kapers – ikke lige hvad jeg havde lyst til. Men jeg fik den da spist.
Da jeg betalte ville jeg høre om jeg kunne få noget vand til at vaske mig i. Det kunne jeg godt, men jeg kunne også få lov til at bade og sove hjemme ved ekspedientens familie, hvis jeg ville det – det ville jeg gerne! Så en overnatning ved familien Pillot blev dagens spot. Utrolig gæstfrie og særdeles gode til engelsk.
