#21 Halvvejs
Efter en fuld content-dag med TV2 i går og derefter middag med Karina og Claus bød dagen i dag på at sove længe!
Midt formiddag kørte vi alle til byen Sauve, som var en rigtig lille og smuk by. Her fik vi en “lille” frokost, og som temperaturen steg, blev der bestilt flere og flere drikkevarer.
Da temperaturen peakede valgte jeg simpelthen at køre afsted – klokken var alligevel også 17:00, og jeg havde planer om at skulle tilbagelægge 50 km.
Den næste del af ruten var virkelig fed! Hurtige grusveje og over de tekniske sektioner var det til at holde gang i cyklen.
Efter omkring 60 km kom jeg forbi en gammel borg, som mig og Svinet kunne gemme os bag. Hurtig aftensmad og så ellers sætte vækkeuret til 05:00, og jeg var klar til at sove!
Planen i morgen er at køre tidligt afsted og så stoppe omkring kl. 14 til en længere pause. De varme temperaturer er svære at arbejde med, da det kun er om morgenen, at den faktisk er til at holde ud. Fra kl. 14 til 17 er den ret krads og ens vand bliver hurtigt omkring de 40 grader. Derefter er temperaturen stadig høj men solen har ikke helt samme stege-effekt.
Jeg er halvvejs hallo!