#30 “Hviledag” på landevejene
Jeg startede dagen med at få spist den kæmpe fersken jeg havde fået i går aftes. God start på dagen.
Min lårmuskel var slet ikke god i går, og jeg har derfor valgt at følge asfalterede alternativer til ruten så vidt som muligt i dag. Der var dog ingen alternativer de første 40 km, og her kørte jeg på de fedeste bakkede grusveje gennem spanske marker. Problemet er dog at når stigningen går over 10%, så bliver gruset endnu mere løst , og den tendens er slet ikke godt for mit lår. Kadencen bliver for lav i forhold til wattene.
Efter 25 km ramte jeg en smuk lille spansk bjergby som selvfølgelig havde et torv hvor der selvfølgelig var en bar. Så her nød jeg en kop kaffe mens der blev givet en offentlig morgensang efterfølgende af en besked – det hele bragede bare gennem nogle højtalere jeg ikke kunne se. Skørt.
Ved 40 km drejede jeg af ruten og fik et kæmpe bjerg på en større landevej. Dog helt alene. Hårdt at køre op af når man kan se hele vejen op af bjerget – er jeg ikke vant til inde i skovene.
I dag er jeg ret sikker på at jeg så en flok gribbe.
Efter 70 km fik jeg en ordentlig omgang frokost med det hele. Havde planer om at ramme Teruel, og jeg tænkte jo at det var eazy på hovedvejen. Dog ikke. De næste 20 var hurtige og fede på en landevej, men så ramte jeg en hovedvej som jeg skulle køre på i 50 km. I modvind. Med flere stigninger op i 1.500 meters højde. Jeg kom dog til Teruel, købt aftensmad i et supermarked og blev tjekket ind på det fineste vandrehjem i centrum med den fineste ejer.
En dag hvor der var 14 timer mellem start og stop af cykelcomputeren, 9,5 timer aktive timer på cyklen og 140 km med 3.000 højdemeter. Led nok “hviledag” for låret.