#7 Ruten udfordrer – og imponerer!
Vi trillede stille og roligt der ud af. Da Tour de France skulle køre over storebælt gjorde vi os et hvil i skyggen midt på ruten. Lækkert.
Efter pausen fortsatte vi på ruten, men kort efter besluttede vi os for at splitte for dagen. Kasper og Jesper valgte at dreje fra ruten, og tage de hurtigere landeveje, så de også kunne nå at slappe af ved camp – og købe mad til os alle inden lukke tid. Det er søndag i morgen, så ret vigtigt med en del mad.
Kasper og Jesper fik købt, kørte lidt ud af byen ad ruten, hvor de slog lejr.
Jakobs dag gennem bjergene på grusveje og stier tog lidt længere tid. Omkring kl. 21.30 ramte han camp. Lige forinden camp havde Jakob spurgt nogle tyskere efter noget vand til at tage med ud til camp og bade i. Det var intet problem – heller ikke lige at få tre bajere og noget drikkevand med.
I morgen står den på en lang dag mod Köln. Kasper og Jesper fortsætter på landevejene, mens Jakob vil forblive på ruten.