#37 Tak for kampen EDT
Da turens mål er Tarifa, det sydligste punkt af Europas fastland, så vil jeg 80 km inde på dagens etape ikke længere følge European Dividere Trail (EDT) resten af mit eventyr. EDT fortsætter mod Portugal og jeg mod Tarifa.
Jeg er blevet udfordret af EDT, og har enkelte sektioner måtte finde alternativer til den, når vejen flere dage i streg ikke har været farbar på en cykel. Den officielle rute er derfor fulgt hele vejen fra Grindsted til nu, hvor det har været muligt, hvilket har været størstedelen af EDT. En fed, flot og ubarmhjertig rute, som jeg er stolt over at have fulgt i 3.800 km.
Dagens tur gik gennem olivenmarker i 40 graders varme med nogle få sektioner op ad. Landskabet er helt specielt med alle de oliventræer.
Til frokost havde vi udset os en større by, hvor vi havde planer om at finde en god restaurant. Trods åbningstiderne fundet på Google Maps havde alt dog lukket, og jeg mistænker at det har noget med de høje temperaturer at gøre. Heldigvis fandt vi dog et sted, hvor vi kunne få noget koldt at drikke.
Da det blev aften nåede vi frem til dagens overnatningssted. Det blev til stealth camping mellem oliventræer efter en tur i Marcadona hvor vi blev fully loaded fra delikatessen.
Status er at der er 248 km tilbage, som jeg vil tilbagelægge over 3 dage – så god tid! D. 4. august bliver dagen hvor jeg ankommer. På Målstregen vil min søde kæreste Cecilie og hendes forældre tage imod mig. Senere står den på en overnatning på et fint hotel og festmiddag sammen med Cecilie – jeg glæder mig! 😍